Indianerfest

Kunne I bruge denne artikel til næste børnefødselsdag?



6-8 år.

Indianerlejren fordrer lidt forberedelse før en fantasifuld rejse til indianerland.
Der laves knive af træ til alle og der medbringes spyd og bue/pil, for man kunne jo møde et vildt dyr

Invitation.
De rigtige indianere havde ikke papir hvorfor de skrev på skind og huder. For at invitationen skal være så virkelig som mulig skrives invitationen på smørrebrødspapir.V Papiret krølles lidt og rives lidt i kanterne efter at den indianske invitation er skrevet, og underskrevet af høvding Ørneøje.
I to klippede slidser blev der stukket en fjer.

Ordlyd af invitationen:
Alle blegnæb fra xxskolens 1A indbydes af HØVDING ØRNEØJE til af deltage ved cherokee-stammens årlige solfest i anledning af sønnen xx fødselsdag. Festen finder sted i skovene mellem floderne Renden og Gentofte Rende fire dage efter fuldmåne, den 23. april. Festen starter 2 timer efter at solen har været højst på himlen i sydlig retning.

Når alle blegnæb har fået lidt sol på kroppen vil deres øvrige stammemedlemmer kunne afhente dem på adressen xx kl. 17.00, hvor der kan forventes at man skal indtage et bæger okseblod, inden blegnæbene kan udleveres.

Alle blegnæb afhentes af Ørneøjes hjælpere i fritidsordningen.

Forberedelse.
Der er stort spillerum med hensyn til hvor stort skal man slå sådan en indianerfest op. Skal man evt. lave tingene i forvejen eller lade børnene være med til at lave indianer redskaber?

Indianere sminker sig med streger og symboler til fest og krig udover de fjer der pryder deres hoved. De slår på tromme, skyder med bue/bil + pilekogger, spyd og økse. De ryger fredspibe, bor i en tipi og laver mad over bål. Alle sammen ting som kan være med til at gøre dagen ekstra spændende udover de forskellige gøremål i form at konkurrencer og leg, som utvivlsomt vil dukke op, når man laver sin plan for dagen.

Forslag til huskeliste:
Fjerprydelser: bølgepap, fjer, tape, tusch, saks.
Dragter: lagenlærred 100×40 cm (piger) lagenlærred 2 stk 30×40 cm (drenge) + snor, tusch, saks.
Navne til krigerne: brug fantasien – haltendekat, snigende vandrør, blomsterduft, ildfugl.
Sminke : teatersminke som kan fås de fleste steder (BR, Ærlige Bent osv)
Smykker: nylonsnor, nåle, sugerør i farver, perler.
Trommer: beholder til vaskepulver eller spand, plastik eller brunt papir til at slå på 2 gryde- skeer, tape, snor.
Våben: ved man hvor der et hasselhegn, er det det ideelle sted til at finde pinde til spyd, buer, pile, dolke og økser.

Spyd – en lige gren i passende længde, stift pap til spids, tape.
Økse – en lige gren i passende længde, stift pap til øksehoved, tape.
Dolke – en lille gren.
10 pile – en tynd gren på ca. 60 cm evt. bambus
Buer – en god gren på ca. 130 cm, snor.
Pilekogger – kraftig karton eller paprør, snor og tape.
Indianertelt – 4 lange lægter/pinde ø=4 cm, en presenning 4×5 m.
Fredspibe – vinprop, pind, fjer, tape, tusch.
Vilde dyr – større stykker pap til at udskære dyresilhuetter i.

Hvor skal festen afholdes? Er der plads til telt og bålplads? Hvordan skal børnene modtages i indianerlejren? Stemningshistorie? Oplæsning af en indianerhistorie? Mad og drikke?

Mad:
Okseblod: Rød saft.
Snobrødsdej: grundopskrift til franskbrød.
Pølser: med ketchup, sennep, ristede løg.

Kartofler: indpakket i staniol.
Spejlæg: på pande sammen med tomater/en dåse majs/peberfrugt. Stegeolie.

Slikposer: Det dit barn synes bedst om.

Afvikling.
Børnene kan blive modtaget af en indianerhøvding (voksen) der viser dem vej til lejren, hvor der var lavet et indianertelt og en bål plads.

Børnene kan selv fabrikere fjerprydelser, dragter og sminkning ved deres ankomst til lejren, medens der på forhånd er taget hånd om fabrikation af: 3 buer med pile, 3 spyd, et par økser samt 1 dolk til hver. Tipien kan også være stillet op for at danne ramme om begivenheden. Tilladelse om båltænding skal om nødvendigt være indhentet. Der kan også på forhånd være lavet nogle trommer som placeres udenfor teltet sammen med en fredspibe.

Efter at have lavet snobrød og drukket okseblod, planlægges en jagt, for at skaffe mad til stammen, og så skal der undersøges om der er fjentligsindede blegansigter eller indianere i området.
Stammen deles eventuelt i 2 grupper og alle får udleveret en dolk. De modige kan desuden få lov til at holde flitsbuerne og spydene.

På jagtruten var der 4 aktiviteter:

1. Udvaskning af GULD.
Materialer: lille babypool, masser af vand, 2 spande strandsand, 5 plastiktallerkner, guldsprayede småsten.
Hvor mange guldstykker kan holdet finde i babypoolen på 2 minutter.

2. Bueskydning.
Materialer: 1 medbragt bue pr. hold, 10 pile, papkassepap udskåret som forskellige dyresilhuetter.
Hvor mange dyr kan rammes på 5 minutter.

3. Vilde heste.
Materialer: 2 hulahopringe, snor, papsilhuet af hest eller hestehoved af papmassie på pind. Snoren bindes i ringen, som nu skal gøre det ud for en lasso, og det gælder nu om at indfange så mange vilde heste som muligt på fx 3 minutter.

4. Steppernes fare.
Materialer: 10 æbler eller anden frugt med stilk, snor, en eller flere kikkerter. Når man bevæger sig ud over stepperne skal man være meget agtpågiven, for ikke at skræmme dyrene væk, for ikke at blive opdaget fjendtlige stammer eller nybyggere. Derfor må man nogen gange spejde ud i terrænet, for at se om der lurer farer eller fundet noget andet mistænkeligt.
Fra et observationsområde skal indianerne spejde ud over et område gerne vekslende mellem åbent og lukket bevoksning. I observationsområdet er der placeres 10 æbler, som ikke hører til hvor de er lagt/hængt. Kan indianerne finde dem?

Fredspibe og trommedans.
Efter den store jagt er det tid til at hygge med fredspibe og trommedans. Lad fx nogle børn slå på tromme medens resten skal udføre en fælles regn/soldans.

Efter en lang jagttur må det være tid til at lave mad over bålet. Hvert barn laver en madpakke i staniol med kartofler, løg, smør evt. et æg, som så lægger i de dejlige gløder i 15-20 min.

Medens man venter og dufter til sin mad, er der oplæsning af “ørne øje” eller “den sidste mohikaner”, inden man vender hjem til sin egen tippie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *