Talerække Talerække


Har denne tekst hjulpet dig, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

Hvem skal lægge ud

Talerækkefølgen er som følger.

Ved bryllup

  1. Værten (som i dag kan være brudgommen selv eller brudens far) byder velkommen og fortæller hvorvidt der er en toastmaster, som i så fald herefter overtager styringen vedrørende taler og sange. Naturligvis er det muligt at ændre i talerækken hvis forholdene taler for det. Ellers er rækken for taler således.
  2. Brudens far.
  3. Brudgommen.
  4. Forlover.
  5. Brudgoms far.
  6. Brud (om ønsket).

Herefter talerækkefølge ud fra hvor tæt man er på parret.

Talerække er relevant ved bryllup
Pexels / Pixabay

Traditionelt begynder talerne efter at hovedretten har været rundt (anden gang), men familier med stor talelyst vælger ofte at begynde tidligere med talerne.
Det eneste problem der i denne henseende kan opstå, er hvis køkkenet ikke er blevet adviseret. Men det er jo den halve grund til at have en toastmaster, og familier der har så stor talelyst har selvfølgelig forberedt dette!


LÆR AF ANDRES SPØRGSMÅL OM TALE:
Mad og drikke til nytårskur
Spørgsmål: Jeg har en ide om at holde en nytårskur for ca. 200 mennesker – det bliver noget med taler, folkedans m.m. – hvad serverer man af mad og drikkevarer – og hvordan serveres det – er det evt. stående …

Mad og drikke til nytårskur Read More »


Brudens tale
Spørgsmål: Skal bruden holde tale? Jeg ved at min kæreste vil holde en tale for mig ved vores bryllup. Kræves det af mig, at jeg også holder en takketale for ham? Jeg har det meget skidt med, at rejse mig …

Brudens tale Read More »


Skål for sølvbruden
Spørgsmål: Skal selskabet udbringe en skål (og råbe hura) for sølvbruden efter gommens tale til hende? Hvad er kutyme?

Ved alle andre store familiefester

Her er tidspunktet for taler som regel det samme. Velkomst ved vært og taler efter hovedretten.
Nogle vælger ved konfirmation at lægge far/mors tale allerede efter forretten.
Efter hovedretten (anden gang) er det familiens tur: Bedsteforældre (først mors side dernæst fars), ældste fadder, søskende og øvrig familie.
Efter desserten kan der være tale fra skoleven / veninde og til sidst er det konfirmandens takketale (eller sang).
Festsange følger samme rækkefølge som taler.

Hører man ikke til den nærmeste familie, må man lige lodde stemningen, og vente kort for at se om der er andre der først vil tale.

Hvis man ved at der sædvanligvis er mange taler, så fortæl det gerne i forvejen til køkkenet (de forbereder desserten – det kan jo være is).