Barnedåbsfest




Ud over de personer som gerne vil stå fadder, og den helt nære familie, er der såmænd ingen grund til den store festivitas.
Med mindre man naturligvis er til stor festivitas og man har lyst til at holde en stor familiefest. I så fald er det da en udmærket anledning til at se hele familien omkring bordet.

Hovedpersonen foretrækker den mest rolige afvikling, og holder ellers lav profil og foretrækker i øvrigt at ligge på langs det meste af tiden.

Der er intet krav til hvilket tøj barnet skal være iført under barnedåben.
Mange familier har imidlertid en dåbskjole der er blevet benyttet af de sidste generationer. Det kan så give andre problemer, hvis begge dynastier forventer at netop deres traditionsklædninger skal anvendes.

Forældrene kan selvfølgelig også prøve at at starte deres helt egen nye tradition, eller forsøge at holde sig helt fra traditioner og gøre hvad der falder for.

Holdes den lille fest hjemme, kan både festens forberedelse som budgettet holdes indenfor de rammer der ligger omkring småbørnsfamilier. Ud over at have travl med både arbejds- som familieliv er der i denne livsperiode også udgifter nok i forbindelse med både etablering som alle de udgifter der følger med en lille nye; ikke mindst hvis det er den første.

Når der skal tilbringes nogle timer ved et middagsbord er det absolut arbejdet værd at finde en bordplan der vil give den bedste stemning ved bordet.
Er der inviteret til frokost og kaffe hjemme, kommer der næppe så mange at det er nødvendigt med de store retningslinier. Men det er dog altid interessant at se hvad Emma Gad ville have foreslået af bordplan til sammenkomsten.
Imidlertid er der ikke de store overordnede retningslinier til en barnedåb. Fadderne sidder i nærheden af værtsparret, og eller er der bare de sædvanlige selskabsregler der siger at alder går forud for fornemhed.

Uanset festens størrelse, må der laves et gavebord, til de mere eller mindre traditionelle dåbsgaver. Husk at tage billeder.

Det traditionelle dåbsbord er med duge og gennemgående farve dikteret af barnets køn.

Det er så forankret i hele vores kultur at babydrenge og deres pynt er lyseblåt og babypigers hele udstyr er lyserødt.
Det er halsløs gerning at forsøge en ændring af dette forhold.

Hvad menuen skal bestå af er uden traditionelle krav. En hyggelig frokost eller middag, og så har vi indlemmet det lille nye familiemedlem i det kristne fællesskab, vi hver især selv bestemmer hvad vi lægger i.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *