Borddækning og -udsmykning

borddækning
Foto: PIxabay.

Smukt dækket og pyntet med krystal, sølv, blomster og lys

Der er næppe noget, der i højere grad bidrager til at skabe virkelig feststemning ved en sammenkomst end et bord, smukt dækket og pyntet med krystal, sølv, blomster og lys — frem for alt levende lys. Har man ikke sølv og krystal, kan mindre heldigvis også gøre det; blomster og levende lys arrangeret rigtigt, kan få gæsterne til ganske at glemme, hvad der i øvrigt ellers er på bordet, jernporcelæn eller Flora Danica, det er ganske ligegyldigt, når stemningen først er skabt ved hjælp af disse midler.

Sølvtøjet må være velpudset og blomsterne friske, ellers virker de imod hensigten. Især må man ved sølvtøj sørge for at have fået al pudsepulveret ud af fordybninger og kroge, så man undgår den gråhvide tone, der er over dårligt renset sølvtøj.

Smagen kan man som bekendt ikke diskutere. Nogle holder af det enkle bord med kun een blomsterdekoration midt på, andre fylder dug, servietter og fade med udsmykning af forskelligste art. Det rigtige ligger nok, som så ofte før, midt imellem. Ved større middage gør man naturligvis mere ud af det end ved mindre sammenkomster. Her kan man foruden blomster, lys, m.m. tage figurer af fint porcelæn til hjælp, og ved højtider som påske, jul og nytår samt ved krebsegilder og lignende specielle lejligheder giver det en særlig stemning at udstyre bordet med kyllinger, nissemænd, krebs o. s. v. af et eller andet passende materiale i forbindelse med en udsmykning med røde og hvide julelys, farvede æg, grangrene og papirbordløbere med tilsvarende motiver. man husker her, at gult er påskens farve, medens grønt sammen med rødt og hvidt hører julen til.

Borddækning til selskaber
Om de enkelte dele på bordet skal anføres følgende: dugen var tidligere altid hvid og er det i de fleste tilfælde stadig ved middage og andre aftenspisninger; i de senere år har brugen af kulørte duge imidlertid trængt sig mere og mere frem, foreløbig især ved frokoster, te o. lign., og duge i pastelfarver ses nu også ved store middage og vil sikkert blive almindelige her. I øvrigt skal ved disse duge farven være afstemt efter porcelænet.



Dugen skal ligge nøjagtig lige på bordet med midterste fold midt på og således, at den hænger lige meget ned ved begge ender.

Er bordpladen tilstrækkelig pæn, kan man ved mindre lejligheder eller mere intime selskaber anvende dækkeservietter (doilies). Bordpladen under disse må i så fald helst beskyttes med stykker af filt eller kork af nøjagtig samme form og størrelse som dækkeservietten. Denne må være tilstrækkelig stor til, at alt, hvad der hører til en kuvert, tallerkener, spisebestik, glas m. m., let kan få plads på den. Formen kan være firkantet eller rund. Til frokost kan man anvende dækkeservietter i livligere mønstre og i ringere kvalitet end til middag.

Dækketøjet kan være mærket med et monogram, våben eller bomærke. Bordpladsen beregnesss normalt til ca. 50 cm pr. gæst, ved højryggede stole eller svære personer indtil 15 cm mere. Det er meget vigtigt for gæsternes velbefindende og for stemningen ved bordet, at hver gæst har tilstrækkelig bordplads.

Med grov tilnærmelse kan man sige, at afstanden imellem to kuverter ikke må være under en tallerkenbredde, regnet imellem dækketallerkenernes kanter.

Servicet
Det er naturligvis godt, når alt servicett hører til samme stel, især hvis dette er smukt, men det udelukker ikke, at man kan bruge stykker andetsteds fra, f. eks. antikke fade og skåle, gamle håndmalede bouillonkopper, desserttallerkener, skylleskåle, kaffekopper m. m., tværtimod, enhver sådan særpræget kunstgenstand er en pryd for bordet og bør være en fryd for gæsternes øjne.

Kaffekopper til et spisestel bruges normalt kun til frokost, eftermiddagskaffe o. lign. lejligheder, ikke til kaffe efter en middag. Hertil fordres små, lette mokkakopper.

Kuverten
Til kuverten hører ved selskaber: dækketallerken, spisetallerken, kompottallerken (syltetøjsasiet), glas, vinkaraffel med bordvinen (flaske med øl eller vin), spisebestik, serviet og evt. skylleskåle.

Endvidere kan der være smørebriks, salt- og peberbøsser samt askebæger.

Kuverterne anbringes normalt lige over for hinanden. Er bordet meget smalt, som mange moderne borde, vil det af hensyn til pladsen på bordet, og for den sags skyld også under dette, være praktisk at forskyde den ene bordside, således at pladserne på de to sider kommer skråt over for hinanden.

Alt ved kuverten skal stå på en bestemt plads og en bestemt måde, ens for samtlige kuverter, og rettet nøjagtigt ind bordet igennem.

Dækketallerkenen, hvorpå er lagt en mellemlægsserviet, danner underlag for den til de respektive retter hørende spisetallerken og er en almindelig, flad sidetallerken eller en særlig stor tallerken af sølv, guldornamenteret porcelæn (fajance), sølvplet, rustfrit stål eller træ. Tallerkener af førstnævnte materiale bruges fortrinsvis ved større middage, af sidstnævnte hyppigst ved intime sammenkomster, frokoster og i sommerhuset. Særlige dækketallerkener er altså ikke nødvendige, men fremtræder naturligvis som prikken over »i«et ved kuverten.

Bærer dækketallerkenen eller de øvrige tallerkener monogram eller våben, skal dette vende opad, og mønstre o. lign. samme vej. Den stilles, så randen omtrent flugter med bordkanten. Spisetallerkenen sættess på dækketallerkenen umiddelbart før hver ret. Ved første ret står den, såfremt retten ikke er suppe, på dækketallerkenen, når gæsterne går til bords.

Til fisk bruges ofte en særlig fisketallerken smykket med påmalede fisk, forskellige fra tallerken til tallerken.

Kompottallerkenen står til venstre ved kuverten. Den er ikke obligatorisk og behøver ikke at svare til spisestellet. Der kan lægges en lille ske på den med f. eks. skaftet vinkelret på bordkanten.

Glassene anbringes foran og lidt til højre for kuverten, således at man kan få fat på dem, uden at risikoen for at dyppe ærmet i tallerkenen bliver for stor. Glassene stilles i den rækkefølge, hvori de skal bruges, regnet fra højre (set fra stolen), altså: hedvinsglas (til suppen), hvidvinsglas, rødvinsglas og derpå atter hedvinsglas (til desserten). Undertiden bruges de samme hedvinsglas ved suppen og desserten. Glassene må placeres således i forhold til hverandre, at der let kan skænkes i dem. De tørres af, umiddelbart før de stilles på bordet. I nogle tilfælde bydes en særlig fin vin skænket i glas; derimod er det sjældent, at alle vinene ved en middag serveres på denne måde, når øl og snaps bydes iskænket fra bakke, fjernes glassene sammen med tallerkenerne til den ret, hvortil de pågældende drikkevarer drikkes. Derimod tages vinglassene ikke bort.

Vinkaraffel til bordvin bør være af ufarvet glas, så man kan se vinens egen farve. Den stilles foroven til højre ved hver anden kuvert (bordherrens) på en lille vinbakke. Såfremt også bordvinen skænkes af betjeningen, bortfalder naturligvis karaflen.

Undgå så vidt muligt flasker på bordet, såvel øl- som vinflasker. De pynter ikke. De gamle støvede årgangsflasker danner selvsagt en undtagelse, men af dem skænkes der jo normalt for gæsterne af betjeningen. Til ølflasker kan man eventuelt benytte flaskeskjulere af træ eller strå.

Spisebestikket, knive, gafler og skeer, anbringes i den orden, regnet udvendig fra, hvori de enkelte redskaber skal bruges, tæt op til dækketallerkenen og med skafterne vinkelret på bordkanten et par centimeter fra denne, gafler og skeer med ryggen nedad, og i øvrigt fordelt således:

Til højre: suppeske og knive, sidstnævnte med æggen mod tallerkenen, samt eventuel hummergaffel og østerskniv, der jo for sidstnævntes vedkommende er både kniv og gaffel,

Til venstre: gafler; bruges 2 gafler til fisk, ligger den ene dog til højre, og foran tallerkenen: dessertspiseredskaberne, krydsede. Kniv og ske med skafterne til højre, gaflen i midten med skaftet til venstre.

Undertiden bringes spiseredskaberne til den enkelte ret ind sammen med den dertil hørende tallerken og på denne. Gæsterne lægger dem så selv ved siden af kuverten, indtil de skal bruges. Servietten skal svare til dugen og bar kun være prydet med et smukt monogram eller et bomærke. Denne anbringes som regel på tallerkenen — hvis første ret står på bordet, til venstre for denne — men man er i de senere år gået bort fra en kunstfærdig opsætning af den og over til mere enkle former.

Det må påses, at monogrammet eller bomærket ikke står på hovedet. Kuvertbrødet kan puttes i servietten eller lægges på en lille tallerken til venstre for kuverten. Bruges dækkeserviet, skal servietten også svare til denne men den ses sjældent kantet med kniplinger, selv om dækkeservietten er det.

Skylleskålen, der ofte er af sølv, krystal, glas, brass el. lign. stilles, halvt fyldt med kuldslået vand og evt. med en lille blomst, en viol f. eks., svømmende i dette, oven for kompottallerkenen. Den sættes kun på bordet, såfremt der serveres retter, der gør anvendelsen af den ønskelig. den kan stå på bordet ved spisningens begyndelse eller ligesom spiseredskaberne bringes ind på tallerkenen til den ret: hummer, asters, artiskokker, asparges, dessert m. m., i forbindelse med hvilken den skal bruges.

For at forhindre skålen i at glide på tallerkenen, stilles den på en mellemlægsserviet.

Smørebriksen kan være af træ, glas eller porcelæn. Den anbringes til venstre for tallerkenen.

Salt og peberbøsser.
Mange holder på saltkar og peberkar frem for tilsvarende bøsser, måske fordi førstnævnte er lettest at holde rene. der findes dog også smukke og praktiske salt- og peberbøsser, så det må vist betragtes som en smagssag, hvad der er bedst.
Bruges der små bøsser, er det hensigtsmæssigt at have et sæt til hver eller hver anden kuvert. dette kan i så fald stilles for oven til højre for tallerkenen, henholdsvis foroven og midt imellem kuverterne. Ellers anbringes de, så vel som de øvrige krydderier, således at gæsterne let kan nå dem.

Askebægre m.m.
Skal der ryges ved bordet, anbringes ved hver eller hver anden kuvert, og placeret som ovenfor nævnt for salt- og pebersættet, et lille askebæger af salv, porcelæn el. lign. askebægeret stilles dog helst først på plads ved bortrydningen før desserten.

Herudover må der, fordelt med passende mellemrum, på bordet være æsker med cigaretter og tændstikker eller andre tændmidler.

Æskerne kan være af sølv eller andet metal, eventuelt originalæskerne. De sættes som regel først på bordet, når der skal ryges, eller de bydes gæsterne under eet på en bakke.

Man kan også have cigaretæske og tændanordning, eventuelt tillige askebæger, samlet i een æske med flammen og spritbeholderen i midten. i så fald må man have flere af den slags kombinerede æsker, således at de kan passere ned langs begge sider af bordet, og særlige askebægre kommer man ikke uden om.

Bouillonkopper, brød m.m.
Serveres kold bouillon til frokost, står kopperne med bouillonen foroven til venstre for tallerkenen, når gæsterne sætter sig til bords. Brød og drikkevarer sættes først på bordet i sidste øjeblik. Menukort ved særlig store middage trykkes undertiden menukort, hvor retternes og vinenes navne er angivet, som regel på fransk; det bruges dog mest på restauranter. værtsfolkene må passe på, at de franske navne er korrekte, og ikke stole på, at kokken eller bogtrykkeren kan klare disse alene; eventuelt kan det hele skrives på dansk. Vinenes navne sættes ud for den ret, hvortil de serveres og likørerne sammen med kaffen. er der musikprogram, trykkes dette på modstående side eller på bagsiden.

Til daglig, hvor kuverten er mindre omfattende, anbringer husmoderen inden for sin rækkevidde, sirligt arrangeret, hvad hun skal bruge ved bordet af bordskånere (-måtter), redskaber til terriner og fade m. m. da bordpladsen normalt er ret lille, idet man ved den daglige spisning ikke bryder sig om at gøre bordet mere omfangsrigt end nødvendigt, for at det intime ikke skal gå af spisningen, vil det være praktisk for hende at benytte et tebord (rullebord) eller lign. til hjælp, idet hun har det stående ved siden af sig med forannævnte ting samt det, der først skal benyttes senere under måltidet.

Ved »middag uden hushjælp« bruger hun bordet som anretterbord og anbringer det brugte service på underste hylde. I hjem uden husassistent er det rimeligt, at familiemedlemmerne til daglig hjælper til med at tage af bordet og eventuelt vaske op, således at alle hurtigt kan blive samlede til samværet efter måltidet.

Udsmykning af bordet
Lys. Ved bordudsmykning må bordet ikke overlæsses med pynt. store kandelabre gør sig selvsagt pragtfuldt ved en sådan lejlighed, men de fordrer store dimensioner af bord og omgivelser. Under mindre forhold virker ganske enkle lysestager meget smukt, og i særdeleshed, når de er antikke og rene i linierne. De kan også være af bronze eller porcelæn, eventuelt ler eller træ. Sidstnævnte bruges dog ikke gerne ved større middage.

Hvornår man vil sætte levende lys på bordet, afhænger naturligvis af forholdene. Mange bruger det ikke ved frokoster, men hvad skulde der være i vejen for, at man også gør det her, hvis vejret opfordrer til det, f. eks. en iskold, mørke vinterdag, hvor ellers alle hjælpemidler tages i brug for at skabe lys, varme og hygge?

Det er heldigst, hvis lysene er anbragt over øjehøjde, da de ellers virker blændende. Har man derfor lave stager på bordet, bør man fortrinsvis anbringe lange lys, kerter, i dem. en sådan enkelt kerte eller et par lys i en primitiv lysestage af ler eller stentøj i en eller anden til dugen kontrasterende farve er for øvrigt ved små, intime sammenkomster eller til daglig ved en særlig anledning den festligste og hyggeligste udsmykning.

Lysene skal stå fast i holderne og fuldstændigt lige, ellers brænder de skævt, og stearinen løber ned ad dem. det samme er tilfældet, hvis der kommer urenheder i den smeltede stearin ved flammen.

Blomster
Ved større fester er det naturligt at anbringe et blomsterarrangement midt på bordet — ved sammensat bord, hovedbordet — og i fornøden udstrækning supplere dette med mindre dekorationer, fordelt med passende mellemrum ned ad langbordet og eventuelle sideborde og indbyrdes forbundne med ranker og bånd.

Til blomsterudsmykning må man i al almindelighed stille følgende krav:

—  at blomsterne ikke må have for stærk duft, da den kan genere enkelte, særlig modtagelige af gæsterne og give dem hovedpine;
—  at den ikke må være højere, end at man kan se over den og således uden vanskeligheder hilse på, evt. veksle bemærkninger med de overfor siddende,
—  at udsmykningen ikke er så omfattende, at den virker overvældende eller generer gæsternes bevægelsesfrihed, samt
—  at blomsternes farver skal være afstemt efter dugen og porcelænet. kontrastfarver kan dog udnyttes særdeles virkningsfuldt og virke meget festlige.

Blomster eller grene i lave sølv-, kobber- eller krystalskåle, blomsterhoveder, f. eks. af chrysanthemer, svømmende i gennemsigtige, krystalklare eller svagtfarvede, flade skåle og fade samt blomster i små blomsterglas, ordnet i grupper, egner sig udmærket til sådan udsmykning.

Er bordet smalt, kan man pynte det med ranker af afskårne, kortstilkede blomster, fordelt på dugen ned langs bordets midtlinie.

Ved mindre selskaber er kraftige, udsprungne kirsebærgrene i en ganske enkel lervase eller blomster, dryssede over dugen, en smuk og stilfuld bordpynt. Er bordet rektangulært og ikke for stort (til ikke over 6 personer), kan blomsterdekorationen anbringes ved dettes ene ende i forbindelse med f. eks. et par kerter af ulige højde.

Skal langstilkede blomster anbringes i skagle, er det nødvendigt at bruge blomsterblokke eller -holdere, f. eks. af gennemhullet glas, fajance o. lign., eller bedre, gitterblokke af malet eller galvaniseret ståltråd, der samler blomsterne på en sådan måde, at beskueren får indtryk af, at de udgår fra samme rod.

Blokkene kan ved blomster med bløde og saftige stængler med fordel dannes af stangmos omviklet med ståltråd.

Denne slags mos, anbragt i dybe skåle eller vådt sand, dækket med mos, er også udmærket til at sætte sådanne blomster fast i, idet man derved kan sætte hver blomst med netop den hældning, man ønsker.

Blomsterne arrangeres således, at de skjuler blokken, men i øvrigt ikke dækker hinanden mere end højst nødvendigt. fint grønt, stukket ind imellem blomsterne, giver dem en udmærket baggrund og tager det massive af dekorationen. Ved juletid bruges naturligvis i udstrakt grad udsmykning med juleroser, grangrene, grankogler, kristtjørn med bær, julestjerner m. m. og ved påske tulipaner og påskeliljer.

Anden udsmykning
Hertil kan eksempelvis anvendes større eller mindre figurer af fint porcelæn. I øvrigt vil især ved kolde, fikst opsatte anretninger maden i sig selv virke som udsmykning af bordet, navnlig hvis man forstår at udnytte dens farver på rette måde.